 |
Her vil kun blive beskrevet de såkaldte klaviaturgusli, også kaldet mekaniske eller pedalgusli. Der findes andre arter af gusli.
Klaviaturgusli har en diapason fra A i kontraoktaven til A i 3. oktav. Stemningen er kromatisk. Noderne skrives som regel i G- og F-nøgler på 2 nodesystemer, der er forbundet med accoladen. Undertiden skrives noderne kun i G-nøglen på et nodesystem. |
I venstre side af instrumentet er anbragt en klaviaturmekanisme, der består af 12 klavertangenter (7 hvide og 5 sorte, som regel fra C til H) og tilsvarende antal dæmpere, som dækker alle strenge. Når man således trykker på en tangent - f.eks. C - så løfter dæmperen automatisk over de strenge, som svarer til denne tone i alle oktaver. Ved hjælp af klaviaturet kan man udføre forskellige akkorder og harmonier i en oktavs længde, samt arpeggio over hele diapason. Almindeligvis bruger man en læderplekter ved spil på gusli. Ved at bruge en pedalmekanisme, der løfter alle dæmpere på en gang, kan man frembringe enkelte toner og melodier ved at knipse på strengene samt udføre kromatiske løb.
Noderne skrives i 1. oktavs register mellem noder, der viser akkordens diapason. Disse 1. oktavs noder hedder "bestemte". Undertiden er disse noder omgivet af kvadratklammer. En bølget linie foran noderne viser håndbevægelsens retning - op eller ned. En bølget linie mellem akkordnoderne viser retningen af arpeggiotoners bevægelse i ned- eller opadgående orden svarende til den længde, som angives af akkordnoderne. Instrumentets hovedfunktion er udførelsen af arpeggioakkorder, som giver orkesterets klang mere kolorit.