I 1936 dannede en ung russisk emigrant, Evgeni Pavlovski, et balalajka ensemble, som han gav navnet "Pavlovskis balalajka orkester" Evgeni Pavlovski

Pavlovskis balalajka orkester består i dag af ca 25 medlemmer. De fleste har civilt arbejde, og orkesteret er altså en kær hobby uden økonomiske interesser. Repertoiret omfatter ca. 250 numre, der strækker sig fra russisk folkemusik og sigøjner melodier til klassisk musik af russiske komponister. Orkesteret råder over sjældent fine instrumenter, bl.a. takket være en generøs russisk amerikansk samler, og flere er bygget af gamle, kendte russiske mestre.

Ingen kender med sikkerhed balalajkaens oprindelse, men det menes dog at den kom til Rusland med den mongolske invasion i det 13. og 14. århundrede. Det oprindelige mongolske instrument hed DOMRA, og var et to eller tre strenget instrument med oval krop og en lang hals.
Domraen forblev i Rusland efter mongolernes fordrivelse og blev meget populært. Gennem århundreder udviklede instrumentet sig efterhånden til det trestrengede instrument, balalajka, som vi kender i dag.
Af forskellige årsager, kirkelige forbud osv. svandt balalajkaens popularitet lidt efter lidt, indtil den næsten var fuldstændig glemt.

Sin renaissance skylder instrumentet den unge musiker og godsejersøn, Vasilij Andreieff som på sin faders gods hørte en karl spille på det. Han blev så begejstret for balalajkaen, at han opgav en karriere som violinist, for helt at hellige sig dette instrument Efter megen overtalelse og klækkelig betaling fik han en instrument bygger til at fremstille verdens første koncert balalajka og i 1884 holdt Andreieff sin første solo koncert. Den blev en kæmpe succes, og han besluttede nu at skabe et balalajka orkester. Vasilij Andreieff

Efter en udvikling af balalajkaen i 6 forskellige typer holdt Andreieff i 1888 den første af en lang række koncerter med dette orkester.

Nogle år senere fandt man i en lille landsby balalajkaens forgænger, domraen, i næsten uændret form. Med den som model udvikledes 7 forskellige domratyper, som indlemmes i det allerede eksisterende orkester. Et andet gammelt russisk folkeinstrument, GUSLI, en slags vandretliggende harpe, blev også rekonstrueret og yderligere tilføjede man de traditionelle russiske slaginstrumenter, skralde, træskeer og tambourin. I 1918 fejrede Andreieff sit enestående komplette balalajkaorkesters 25 års jubilæum.

På dette tidspunkt var Pavlovskis balalajkaorkesters leder, Evgeni Pavlovski, netop fyldt 6 år. Han boede med sin store familie i et lille landsbysamfund midt i Sibiriens mest storslåede natur, hvor musik var en levende del af den travle hverdag. Som 18 årig måtte han, grundet politiske uroligheder, flygte til Kina, hvor han tog sin studentereksamen i Harbin og kom derefter via Shanghai til Danmark.

Efter et stykke tid, som sikkert Danmarkshistoriens eneste balalajkaspillende karl på landet, flyttede han til København og begyndte at spille i Tjufarins balalajkaorkester. I 1936 startede han sit eget orkester med unge mænd fra den russiske emigrantkoloni, og det havde allerede samme år sit debut i "Statsradiofonien"  (Danmarks Radio).

Efter krigen samlede Evgeni Pavlovski igen sit orkester, som nu også talte mange danske medlemmer, og det gav koncerter overalt i landet. Orkesteret indspillede en hel del plader på Pavlovskis eget pladeselskab "Rodnye Zvuki" - Hjemlige Klange -, og selvom det danske publikum ikke var så stort, sørgede russiske emigrant kolonier overalt i verden for bestillinger en masse. Professionel konkurrence fra store pladeselskaber f.eks. i Tyskland og USA satte senere en stopper for Pavlovskis fortsatte pladesucces.

Midt i 1950erne var orkestret i krise på grund af manglende tilgang, og Evgeni Pavlovski startede derfor et drengeorkester og siden et pigeorkester. Medlemmerne blev senere optaget i det oprindelige ensemble, og flere spiller med den dag i dag.

Hovedparten af orkesterets medlemmer er nu danske, men som en docent ved musikkonservatoriet i Moskva udtrykte det: "jeg er imponeret over, at I er i stand til at fastholde det ægte folkelige i musikken, noget de store russiske orkestre næsten har glemt!"

Hjem