SLAGINSTRUMENTER.

Slaginstrumenterne består af to grupper:

Til den første gruppe hører:

Klokkespil (Metallophon). Består af metalplader, der er anbragt således, at de danner fra venstre til højre en kromatisk tonerække fra C i 2. oktav til C i 4. oktav. Tonerne frembringes ved hjælp af en lille hammer.

Xylophon. Består af træplader, der er anbragt således, at de danner en tonerække fra C i 1. oktav til C i 3. oktav. Lyden frembringes ved hjælp af særlige hamre.

Pauke. Har form af en gryde, på hvilken der er spændt et skind, som er fastgjort til en rund, bevægelig ramme. Ved hjælp af håndskruer (fodpedaler på de mekaniske pauker), der er forbundne med denne ramme, kan man stramme eller slække skindet og stemme instrumentet i forskellige højder. Pauker har en diapason fra F til H i store oktav eller fra H i store oktav til F i lille oktav. Noderne skrives i basnøglen (F-nøglen).

Pauker skal stemmes mange gange om i forskellige højder under spillet, og dette angives i noderne med forskellige betegnelser. Lyden frembringes ved hjælp af paukestikker, der består af træ eller rør med filthoveder.

Til den anden gruppe hører:

Triangel. En metaltråd af bestemt legering bukket i form af en trekant. Ved slag med en metalpind frembringes en ren, klingende lyd.

Tamburin. Spillemåden er følgende:

Lille tromme. Rytmiske slag og hvirvlen er de mest anvendte spillemåder på dette instrument. Hvirvlen gør sig meget effektfuld ved orkesterets voksende eller dalende klangstyrke (crescendo, diminuendo).

Trææsken. Rytmisk instrument med skarpe bankelyde.

Træske. Instrumentet består af 3 eller flere almindelige (russiske) træskeer. Man slår med den ene ske på de andre, der er anbragt enten mellem fingrene eller mellem knæene - afhængig af antallet af skeer - og frembringer kastagnetlignende lyde. Der kan opnås en fantastisk rytmisk virtuositet, som ikke står tilbage for de spanske kastagnetspillere. Træskeer kan således erstattes med kastagnetter.

Skralde. Består af en række tynde træplader med en snor igennem. Lyden frembringes ved rystelser.

Bjælder. En række små bjælder, fastgjort på en læderstrimmel.

Becken. (Tallerkener). Består af to metaltallerkener. Spillemåderne er følgende: Slag med den ene tallerken mod den anden, tremolo, slag enten med tromme- eller paukestikker. (Betegnes med henh. + og o).

Stortromme. Rytmiske slag og tremolo er den mest brugte spillemåde på dette instrument.

Ved at anvende slaginstrumenterne i et domra-balalajkaorkester, må man tage i betragtning, at klangstyrken i et sådant orkester er betydelig mindre end f.eks. i et symfoni- eller blæseorkester. Styrken må derfor nedsættes for slagtøjets vedkommende med en grad: I stedet for mf - p, i stedet for ff - f osv.

Noderne for slaginstrumenter af gruppe "a", skrives på almindelige nodesystemer; for "b"-gruppens vedkommende på en eller to linier, alt afhængig af.,hvor mange instrumenter der anvendes. Som regel betjenes slaginstrumenterne af "b"-gruppen af en enkelt person.

Hjem